Ultra-lokal opmærksomhed

Dansk Retursystem

Opgaven 

Dansk Retursystem bad Raffinaderiet om at udvikle et nyt logo og en lanceringskampagne, der kunne få danskerne til at tage godt imod de nye, smarte pantstationer, hvor man kan aflevere al sin pant i én samlet sæk. Udfordringen var at hver station åbnede med forskudt dato i mere end 8 forskellige byer med hver sin demografi.

Løsningen

Vi udviklede ”Pant på vejen”-konceptet, som introducerede pantstationerne som et attraktivt alternativ til butikkernes pantautomater efter devisen: smid pantsækken ind i bilen og aflever det hele på én gang på vej til sport, indkøb eller arbejde. Kampagnen blev målrettet mod borgere indenfor en radius af 10 km fra de nye pantstationer og indeholdt print, radio, outdoor og husstandsomdelt prøvesæk samt adwords og bannerannoncering på nettet. Resultatet blev at hver borger i snit blev eksponeret for kampagnen mere end 15 gange.

Vil du vide mere?

Oliver Kaalund
Account Director